Af Jenny Høilund

 

Persille Ingerslev er 41 år og er blevet til sit eget firma, som hun selv siger. Hun holder foredrag om hjemmedyrkning af grøntsager, har en fast klumme i Politiken og strøer om sig med erfaringer og sprogblomster om liv og planter på de sociale medier. Derudover er hun forfatter til bogen ”Om”, hvor hun fortæller om dengang, hendes tilværelse så noget anderledes ud.

 

Gav op på den fede måde

Da Persille Ingerslev var 25, havde angst og depressioner været en fast del af hendes liv siden hun var 17. Hun kæmpede med fortvivlelsen over at være havnet på kontanthjælp i et system, hvor hun ikke passede ind i de kasser, hun blev præsenteret for. Og så var hun mester i at skamme sig.

”Jeg skammede mig over at gå på gaden, skammede mig over at være for tyk, skammede mig over at tage make-up på, når jeg alligevel var så grim. Der var ikke den ting, jeg ikke skammede mig over,” fortæller Persille Ingerslev og peger på, at især mange kvinder skammer sig over ikke at kunne leve op til de idealer, som samfundet og mediebilledet har skabt.

”På et tidspunkt begyndte jeg at give op på den fede måde. Det var spild af tid at gøre sig alle de her anstrengelser og jeg begyndte at eksperimentere med at være ligeglad med, hvad andre tænker,” forklarer Persille Ingerslev, der sideløbende begyndte at lave forsøg med at gendyrke grøntsagsrester i sin vindueskarm. Arbejdet med planterne smittede af på hendes trivsel, og gradvist begyndte hun at dele sine erfaringer på Facebook.

 

Alle skammer sig

Persille Ingerslev har nu haft sin facebookside ”Persilles Hjemmedyrk” i 10 år, og tilbagemeldingerne har været overvældende. Udover at tale om grøntsager har hun også talt åbent om sin skam og fundet ud, af at hun ikke er alene.

”Jeg anede ikke, at det interesserede nogen. Jeg har fået henvendelser fra alt fra advokater og læger til kontanthjælpsmodtagere og stofmisbrugere, og fælles for dem alle sammen er, at de skammer sig.”

Ifølge Persille Ingerslev skammer de sig over mange forskellige ting; over ikke at have arbejde, over at have for meget arbejde eller over at forsømme haven og familien på grund af arbejdet.

”Folks tilbagemeldinger hjælper mig til at finde ud af, at jeg er et sted midt i alt det komplekse,” siger Persille Ingerslev, der af og til også oplever at få negative kommentarer på Facebook, som dengang en person skrev, at hun ikke kunne tale om grøntsager, når hun tydeligvis var overvægtig.

”Det er dejligt, når 100 mennesker siger, du er fantastisk, men når bare én siger ’nu skal du ikke komme for godt i gang’, gør det ondt. I starten blev jeg rystet over kritik og tænkte, det var nemmere at lade være med at stikke tuden frem. Det er jo sårbart at lægge sine strøtanker frem. Det er jo mig selv, jeg deler,” siger Persille Ingerslev, der pointerer, at det har været en gradvis proces at åbne op, men at den voksende opbakning fra både venner og følgere med tiden har gjort hende immun over for kritikere.

 

Fra ubrugelig alien til én der hører til

I dag forsøger Persille Ingerslev ikke længere at passe ind.

”Fra at have følt mig som en fuldstændig ubrugelig alien, der var malplaceret i universet, føler jeg nu, at jeg hører til på den planet, jeg er født på. Jeg har fået jordforbindelse gennem det at dyrke. Jeg er en del af det her,” siger Persille Ingerslev og forklarer, at arbejdet med at få planter til at leve, har fået hende til at reflektere over sin egen plads i livet.

Persille Ingerslev har ét råd til andre, der skammer sig:

”Sig det til nogen. Andre mennesker vil gøre dig opmærksom på den ubønhørlige behandling, du giver dig selv, og så vil du lære at være mere nænsomhed mod dig selv,” konkluderer hun.

 

​